Om Hus Forbi podcast

Se billede →Ville du kunne overleve uden en krone på lommen og intet sted at bo? Hvad tror du, der skal til for at bekæmpe hjemløshed og fattigdom i Danmark? Bliver personer hjemløse, fordi de har haft en dårlig opvækst? Det er nogle af temaerne, der vil blive debatteret i Hus Forbi Podcast.

Hus Forbi Podcast er Danmarks eneste radioprogram, hvor Hus Forbi-sælgere, hjemløse og socialt udsatte sidder bag mikrofonen. Her deler de deres egne historier og holdninger og interviewer kendte, politikere og taler med andre udsatte om livet på gaden. Et liv de færreste stifter bekendtskab med.