Hjælp til hjemløse

Hjemløse-strategi

I fem år – fra 2008-2013 – havde Danmark en hjemløsestrategi. Politikerne besluttede, at antallet af hjemløse skulle falde, og der skulle prøves nye metoder af. I løbet af den udmeldte strategiperiode kom der både flere gadesovere og flere overnattende på boformerne. Strategien var altså ikke særlig effektiv, eller også blev den kraftigt overhalet indenom af finanskrisen. Nogle hjemløse havde dog glæde af strategien og fik både ny bolig og et nyt liv.

Strategiperioden er udløber, og der har været et regerinsskifte, siden den blev vedtaget. Men den nuværende regeringen erklærer, at de stadig arbejder efter strategien. Dog er målsætningerne reviderede med regeringens sociale 2020 mål.

Kilde: Sand, De hjemløses landsorganisation, www.sandudvalg.dkSocialstyrelsen, www.socialstyrelsen.dk

Først bolig, dernæst…

Housing First er det bærende princip i hjælpen til hjemløse. Det går ud på, at man så tidligt som muligt i et indsatsforløb sørger for en permanent bolig til borgeren, samtidig med at vedkommende får intensiv social støtte. Erfaringer både fra udland og indland viser, at denne strategi virker for langt hovedparten af de hjemløse.

Rigsrevisionen skrev i en kritik af hjemløseindsatsen 2014, at ’en af de centrale udfordringer i forhold til at afhjælpe hjemløsheden er, at der ikke er et tilstrækkeligt antal egnede boliger. ’

Kilde: Rigsrevisionen. Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse.

Kontakt til de hjemløse

En helt ny undersøgelse (2015) fra Socialforskningsinstituttet viser, at en tredjedel af de hjemløse ikke har kontakt til nogen fra kommunens socialcenter eller jobcenter. Og under en fjerdedel af de adspurgte har en handleplan efter Servicelovens § 141. De fleste er ikke blevet tilbudt en handleplan, og en del ved ikke, om de har en handeplan.

En handleplan er en oversigt over den indsats, som kommunen tilbyder en person, der er fysisk eller psykisk syg, som har alvorlige sociale problemer og/eller som kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig.

Rigsrevisionen konstaterede i en rapport 2014, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tilbyder de hjemløse handleplaner. Rigsrevisionen påpegede også, at hjemløse har lange ophold på forsorgshjemmene, som alene er tænkt som midlertidigt tilbud.

Kilde: SFI. Livet på hjemløseboformer. Brugerundersøgelse på §110-boformer. 2015; Rigsrevisionen, www.rigsrevisionen.dk

 

Hvad er en boform?

Enjoying boform er et herberg, forsorgshjem eller et bofællesskab, hvor man kan få ophold, hvis man har komplicerede sociale problemer eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppen er beskrevet i Servicelovens §110, og kommunerne har pligt til at sørge for, at der er pladser nok. Boformerne ejes og drives typisk af private, kirkelige eller sociale organisationer, men kan også være kommunalt ejede.

Boformerne kan kun bruges som midlertidig løsning, og det er brugerne bevidste om. Mange af de hjemløse ønsker heller ikke at opholde sig fast et sted, hvor de hele tiden møder andres misbrugsproblemer. Under halvdelen af brugerne opholder sig på en boform i mindre end to måneder, mens hver femte bor der i mere end et år.

Hvis man blot mangler tag over hovedet, er man husvild, og så skal kommunen tilbyde én hjælp efter Servicelovens §80.

Kilde: Socialstyrelsen, www.socialstyrelsen.dk

Hvor mange bor på boform?

Årligt benytter lidt over 6.000 hjemløse landets boformer. I 2013 var der 2.180 pladser fordelt på 73 boformer. Antallet af brugere har været uændret de senere år, men den enkelte hjemløse bliver længere tid på boformen end tidligere. Antallet af overnatninger er steget fra i gennemsnit 98 til 111 i 2013. Man må ikke afvise nogen – det påhviler kommunen, at der er tilstrækkeligt med pladser til dem, der søger overnatning.

I København er der boformer, der henvender sig specifikt til kvinder.boform i mindre end to måneder, mens hver femte bor der i mere end et år.

Hvis man blot mangler tag over hovedet, er man husvild, og så skal kommunen tilbyde én hjælp efter Servicelovens §80.

Kilde: Socialstyrelsen, www.socialstyrelsen.dk