Steen Rosenquist sælger ikke Hus Forbi for pengenes skyld men for at sprede budskabet til venner, familie og dem, der tidligere udleverede medicin til ham, da han skulle trappe ud af junken.
I dag er han landsformand for de hjemløses landsorganisation og bruger al sin tid på at skabe fokus på socialt udsatte.
Det var et ægteskab, der begyndte at smuldre for 35 år siden, der lagde kimen til 12 års misbrug og kriminalitet for den i dag 60-årige Steen Rosenquist.
Steen havde viet hele sit liv til at få hverdagen til at fungere for ham og sin kone, hvor konens psykiske sygdom var førsteprioritet.