Læg mærke til denne plakat i gadebilledet - og køb den hos Playtype. Overskuddet går til Hus Forbi.
|
Teksten er hentet fra en reportage om Kenneth Carlsen, der i 1996, da Hus Forbi så dagens lys for første gang, blev registreret som sælger nummer to.
- Hus Forbi er i virkeligheden den største iværksætter-fabrik i hele
Danmark. Alle sælgere af Hus Forbi, de hjemløse, har med avisen fået mulighed for at starte deres egen lille virksomhed som sælgere. Det er hjælp til selvhjælp. Og det synes vi, er en virkelig god model. For ud over at de hjemløse tjener lidt penge på salget, så må det også være godt for deres selvforståelse, deres identitet, at gå fra at blive betragtet som ofre til at
være små direktører i deres egen virksomhed, siger Jonas Hecksher.
Hans kollega Michael Touber supplerer:
- Den indsats havde vi lyst til at sætte fokus på, og derfor brugte vi interviewet med Kenneth Carlsen, som udgangspunkt for designet af plakaten. Han har været med lige siden begyndelsen og sælger stadig. Sælger nummer et er desværre død, og det viser vel netop, hvor vigtig og nødvendigt et område de hjemløse og Hus Forbi er at sætte fokus på.
Plakaten sælges fra Playtype, Værnedamsvej 6 i København.Af Simon Ankjærgaard