Her kan du følge med den i aktuelle debat og viden om fattigdom i Danmark i 2010, som af EU er udnævnt til fattigdomsår.

Målet med fattigdomsåret er at bekæmpe fattigdom - ikke mindst af hensyn til de små. Alene i Danmark lever ca. 50.000 børn under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s definition på en fattigdomsgrænse.

LO foreslår ny fattigdomsgrænse
Og netop 'fattigdomsgrænse' er et centralt begreb i debatten om fattigdom. Regeringen afviser at indføre en dansk fattigdomsgrænse, fordi politikerne mener, at fattigdom handler om mere end blot kroner og øre.
I Hus Forbis januarnummer, som har tema om 'Det fattige Danmark', lancerede LO en ny model for en fattigdomsgrænse i Danmark. Harald Børsting håber, at den er mere 'spiselig' for politikerne. Læs artiklen her

Skræmmende tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I begyndelsen af 2010 har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjort to rapporter, der understreger at fattigdom er et reelt problem blandt flere befolkningsgrupper i Danmark.
I rapporten "Børnefattigdommen eksploderer - yderkantsdanmark og hovedstaden hårdest ramt" konkluderer rådet, at 65.000 børn lever i fattigdom - det er en stigning på 13.000 i forhold til sidste år. Siden 2001 er antallet af fattige børn steget med næsten 30.000. Ser man på udviklingen, er børnefattigdommen steget mest i de kommuner, hvor den i forvejen var høj.
Med rapporten "Indvandrere hårdest ramt af længerevarende fattigdom" sætter rådet fokus på den gruppe danskere, der lever i længerevarende fattigdom. Gruppen er steget omkring 15.000 fra 2001 til 2006, og særligt indvandrere er hårdt ramt. 40 procent af de længerevarende fattige er indvandrere eller efterkommere.

To fattigdomsgrænser
For at forstå debatten om en fattigdomsgrænse, skal man kende de grænser, som findes. Der findes to - OECD's og EU's - som er beskrevet sådan her i Hus Forbi:

Her går grænsen
Vi indrømmer det blankt: Det er noget rod, at vi i dette temanummeret er nødt til at nævne forskellige definitioner på en fattigdoms-grænse.

Men Hus Forbi kan altså ikke gøre for, at to så vigtige institutioner som EU og OECD, den internationale økonomiske samarbejds-organisation, har hvert sit udgangspunkt:
I EU er man fattig, hvis man lever for mindre end 60 pct. af det enkelte lands middelindkomst. Ifølge OECD går grænsen ved 50 pct. Det giver færre fattige, men til gengæld rummer OECD’s definition de absolut fattigste.

Vi har taget udgangspunkt i den sidste fortolkning, som her er oversat til kroner og øre. Tallene viser, at en enlig – ifølge OECD – herhjemme er under fattigdomsgrænsen, hvis vedkommende skal klare alle udgifter – lige fra husleje til håndsæbe – for mindre end 98.145 kr. om året.
I en familie med fire medlemmer går grænsen ved 56.369 kr. pr. person. Eller 225.479 kr. for hele familien. Forskellen skyldes såkaldte ’stordriftsfordele’:
Nogle udgifter bliver mindre, når man er flere i husstanden.
Alle beløb er i 2009-kroner og efter skat.

---

Hvor mange penge får man?
En anden faktor i debatten er, hvor mange penge, staten giver til de mennesker, som lever af kontanthjælp og starthjæp - de to laveste ydelser i Danmark.

Regler og satser for kontanthjælp
For at få kontanthjælp skal du:

• Melde dig ledig på et jobcenter, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og gøre noget aktivt for at få et job.
• Tage imod tilbud om arbejde, aktivering eller lign.
• Ikke have indtægter eller formue, der kan dække dine behov for forsørgelse. Er du gift, har din ægtefælle pligt til at forsørge dig.
• Have opholdt dig i Danmark, Grønland eller Færøerne i syv år inden for de seneste otte år.

Livet på starthjælp
CASA lavede i 2006 en undersøgelse om flygtninge på starthjælp. Den viser:

• I 54 pct. af familierne har en eller begge voksne helbredsproblemer.
• 70 pct. af dem har psykiske problemer, ofte traumer med depressioner og angst.
• Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp i årevis.
• De økonomiske afsavn rammer især børnene.
• Familier på starthjælp føler, at deres værdighed bliver krænket, og er psykisk belastede af den dårlige økonomi.

Kilde: ’Flygtninge på starthjælp’. CASA, 2006.

De laveste ydelser
Siden 2002 er der indført sociale ydelser – starthjælp og introduktionsydelse – som er endnu lavere end almindelig kontanthjælp. Desuden sættes kontanthjælpen også ned efter seks måneder. Det skal motivere folk til at få et arbejde.

• Fra 2004-2007 har 70.000 i kortere eller længere tid modtaget disse laveste ydelser.
• 40.000 af dem har ikke-dansk baggrund, 30.000 er etniske danskere.
• 35.000 af dem har børn, 28.500 af dem indgår i familier med børn, mens 6.700 er enlige med børn.
• I alt 52.000 børn under 18 år har været berørt af den økonomiske situation, fordi de boede i en familie, hvor mindst en voksen modtog en lav ydelse.

Kilde: Personer og familier med de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag - en registerundersøgelse fra Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og M. Azhar Hussain, marts 2009 (CASA).

Pengene slår ikke til
De laveste ydelser er starthjælp, introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp.

• 67 pct. af dem, som får starthjælp/introduktionsydelse og 55 pct. af dem på nedsat kontanthjælp giver udtryk for, at de har svært ved at få pengene til at slå til.
• De, som får disse ydelser, har cirka 2.000 kr. mindre om måneden at leve for (disponibel indkomst) end dem på almindelig kontanthjælp og på dagpenge.
• Folk i arbejde har 7.000 kr. mere om måneden at leve for end dem på kontanthjælp, og 10.000 kr. om måneden mere end dem, der modtager de laveste ydelser.
• Fire ud af ti på introduktionsydelse/starthjælp har under 1.700 kr. om måneden at leve for. Det samme gælder for godt hver fjerde på nedsat kontanthjælp. Det gælder kun for fire procent af folk i arbejde.
• De som får de laveste sociale ydelser, har også stor gæld, især til private pengeudlånere, til venner og familie og til kontokortfirmaer.
  

Kilde: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn

Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain, august 2009 (CASA)

Ingen frisk frugt
Halvdelen af de personer, der skal leve af de laveste sociale ydelser, har undladt:

• at spise frisk frugt og grøntsager dagligt
• at købe nyt fodtøj, tøj og overtøj
• at holde ferie uden for hjemmet
• at gå til tandlæge
• at besøge familie og venner.

Og næsten halvdelen har undladt:

• at foretage reparationer i boligen
• at dyrke fritidsinteresser
• at invitere gæster hjem
• at gå i byen med venner en aften
• at give gaver til fødselsdage
• at have ulykkes- og indboforsikring.

Kilde: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn

Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain, august 2009 (CASA)

Hver fjerde fattig er indvandrer
Fattigdom hænger tæt sammen med etnisk herkomst. Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De viser, at hver fjerde fattig i Danmark er indvandrer eller efterkommer af indvandrere. Beregningerne definerer fattige som personer med indkomster, der mindst tre år i træk har haft en indkomst på under halvdelen middelindkomsten, hvilket svarer til under 8.179 kr. om måneden efter skat.

De etniske minoriteter er også blandt dem der er hårdest ramt af fattigdommen. Det skyldes starthjælpen, som er mindre end kontanthjælpen, og som overvejende gives til flygtninge. Lektor i samfundsvidenskab ved Den Sociale Højskole, Adam Johansen, som er medforfatter til en undersøgelse om flygtninge på starthjælp fortæller, at nogle af modtagerne af starthjælp lever i absolut fattigdom. Undersøgelsen er udgivet af CASA i 2006. Forskningschef Torben Tranæs, Rockwool-fonden, understreger, at starthjælpen ikke har ført til flere fattige, men den har ført til større fattigdom i kroner og øre.

Kilde: Nyhedsbrevet Dagny den 13. december 2009