Skat klipper de skaldede

Den 7. september fik Mikhail Nielsen besøg i statsfængslet i Vridsløselille. Det var hverken venner eller familie, der kom forbi, men derimod to medarbejdere fra Skat, der kunne fortælle, at hans gæld til det offentlige er vokset fra cirka 450.000 til 600.000 kroner.

To dage senere var Hus Forbi-sælger Per Ernstsen kaldt til møde hos Skat i Københavns Sydhavn. Det tog få minutter at konstatere, at der ikke er noget at komme efter.

Det vækker undren hos Line Barfod. Hun er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, advokat og forfatter til rapporten ’Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte’, som Rådet for Socialt Udsatte udgav sidste år.

– Efter reglerne kan indsatte og kontanthjælpsmodtagere næsten altid få henstand med at betale deres gæld, så der er tale om misbrug af ressourcer, siger hun til Hus Forbi.

 

Læs mere i Hus Forbi i oktober.