Stem for de hjemløse – også i Europa

Interview med direktøren for den europæiske hjemløseorganisation, FEANTSA

af Poul Struve Nielsen

Det betyder noget for de hjemløse, hvilke emner, medlemmerne af Europa-Parlamentet tager op, og hvordan de stemmer.

Det er meldingen fra Freek Spinnewijn, direktør for FEANTSA, den europæiske ngo, der arbejder for at bekæmpe hjemløshed og er et netværk af 120 medlemsorganisationer i alle EU-lande – bortset fra Cypern, Bulgarien og Letland.

– Vi har altid været meget ivrige efter at arbejde sammen med de danske medlemmer, især med de hjemløses organisation, SAND. Der er kun få organisationer, som drives af hjemløse selv, siger Freek  Spinnewijn til Hus Forbi.

Men for at komme til sagen: det kommende valg til Europa-Parlamentet. Han advarer om, at vælgerne ikke må negligere Europa- Parlamentets betydning.

– Jeg mener, at det er vigtigt at have et europæisk parlament, der taler om hjemløshed. EU’s demokratiske legitimitet kommer fra parlamentet. Hvis parlamentet taler om hjemløshed og lægger pres på Europakommissionen, som foreslår lovgivning og politikker, samt på Ministerrådet, der definerer den politiske retning, vil det påvirke politikdannelsen.

Blød politik

I år fejrer FEANTSA sit 30-års jubilæum jubilæum på et tidspunkt, hvor lande som Ungarn og Danmark har kriminaliseret hjemløse – for Danmarks vedkommende med zoneforbuddet – og hvor frygten for udlændinge har spillet en rolle i afstemningen om Brexit i Storbritannien.

De europæiske økonomier, der gør det godt, kunne næppe holde vækstraten, hvis det ikke var for import af kvalificeret arbejdskraft fra andre EU-lande, og alligevel kan forholdsvis få udenlandske tiggere med plastikkopper på fortovene føre til politiske debatter om udlændinge og ‘os og dem ‘.

Freek Spinnewijn erkender, at EU’s indflydelse på socialpolitik er begrænset. Men den er der.

– Vi taler blød politik. EU kan ikke lovgive om hjemløshed. Hvad vi som NGO netværk ønsker, at EU skal gøre, er at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at støtte hjemløse i de forskellige lande. Vi ønsker også, at EU stiller midler til rådighed, og at de er udveksling af erfaringer med bekæmpelse af hjemløshed, siger FEANTSA-direktøren.

Da han begyndte at arbejde med hjemløshed for 17 år siden, havde han indtryk af, at hjemløshed var mere eller mindre under kontrol. Men udviklingen er gået fra. ondt til værre.

– Selv i lande med meget gode velfærdssystemer som Danmark har hjemløsheden været stigende i de sidste fem til ti år. Der er gode politikker på plads. Men stigningen i antallet af hjemløse har at gøre med større problemer som nedskæringer i sociale ydelser og boligmarkeder.

Retten til tag over hovedet

Freek Spinnewijn opfordrer til en præcisering af den juridiske status for hjemløse på tværs af grænserne i EU-landene.

– Det første, vi ønsker at opnå, er, at vi i det mindste får præciseret retten til et tag over hovedet.  Kan hjemløse blive nægtet adgang til offentligt finansierede natvarmestuer? Kan de nægtes adgang til nødtjenester? Lovgivningen er ikke helt klar. Parlamentet bør lægge pres på kommissionen for i det mindste at præcisere lovgivningen, når det gælder grænseoverskridende hjemløshed.

– I øjeblikket er der to muligheder muligheder. Den første er at hjælpe folk  til en slags arbejde. Ganske mange hjemløse er stærke nok til at få et arbejde, hvis de får en vis støtte. Den anden mulighed er at sende de udenlandske hjemløse tilbage til deres hjemland. Hvis dette er løsningen, bør det organiseres med nogle hjælpetjenester, som samarbejder på tværs af grænserne i EUlandene. De hjemløse skal sendes tilbage på en ordentlig måde, siger han.

Freek Spinnewijn tilføjer, at dette i høj grad er et spørgsmål for EU.

– Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikerne ikke skubber dette problem tilbage til EU. Det er ikke et dansk – eller en anden nations – problem. Det er et europæisk problem. Problemet er relateret til EU-anliggender og lovgivning. Det næste skridt er at sige: ‘Nu skal vi søge løsninger i EU’. Men jeg har ikke set socialministre bringe disse spørgsmål op i en EU-sammenhæng.

– De hjemløse, der vandrer på tværs af grænserne i Europa, udgør et håndterbart antal mennesker. Alligevel oplever vi, at staterne kriminaliserer folk for at gøre livet så vanskeligt, at de vender tilbage til deres hjemland. Det er ikke en særlig menneskelig politik at kriminalisere folks overlevelsesmuligheder. Og politik bør være menneskelig i ethvert EU-land. Alt andet ville være misforståelse af hele konceptet for Den Europæiske Union.

Foto: Europa-Parlamentet