Der er brug for en tillidsreform

Statsministeren har fremlagt regeringens udspil til en sundhedsreform. Det er for tidligt at sige ret meget om, hvilken betydning den kan få for de socialt udsatte grupper. Til gengæld savner vi en anden reform, som kunne give dem et markant løft.

En reform, der desværre ikke er nogen plan om. Men ikke desto mindre den reform, der ville kunne få mange indsatser til at lykkes.

Vi har brug for en tillidsreform. En reform, der kan genskabe de socialt udsatte befolkningsgruppers tillid til den offentlige sektor. Og de politikere, der kommer ud i virkeligheden, ved det godt.

For nogle år siden var jeg til en debat, hvor en gruppe unge hjemløse mødte Venstres daværende socialordfører Carl  Holst. Efter at have lyttet lidt spurgte han: ‘Vil det sige, at ingen af jer stoler på kommunen?’ Nej, det var der ikke nogen som gjorde.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) er flittig til at komme ud i virkeligheden. Hun må have oplevet det samme. Ellers kan hun læse om det i den rapport, hun fik med, da hun åbnede Rådet for Socialt Udsattes konference om den ordning, der kaldes det sociale frikort.

Et fint udspil fra regeringen med opbakning hele vejen rundt i satspuljekredsen.

Men som en bruger siger i rapporten: Hvis jeg skal godkendes af én fra kommunen, så opgiver jeg på forhånd.

Og det skal brugerne, for det er ikke et rigtigt frikort, hvor man har et fradrag på sin selvangivelse. Det er en ordning, man visiteres til på Jobcentret. Av min arm! Jobcentret er nok den myndighed, socialt udsatte har mindst tillid til overhovedet. Det er ikke tilfældigt, at en organisation ved navn Jobcentrets Ofre præger den sociale debat.

Hvorfor denne mistillid? Fordi det offentliges mistillid til de socialt udsatte avler mistillid den modsatte vej. Mens der fosser milliarder af kroner ud af statskassen til rige svindlere, slås der hårdt ned på selv den mindste afvigelse, når det gælder socialt udsatte. Hjemløse, som har alle deres ejendele i indkøbsposer, på cykellad eller i barnevogne sendes i jobprøvning. Folk, som aldrig har været ude af landet, sættes på integrationsydelse. Hjemløse får bøder og zoneforbud for at sove på gaden.

Se det i øjnene: Hjemløse, stofbrugere, psykisk syge og folk med andre store problemer har ingen grund til at have tillid til det offentlige. Det er, som om politikerne – og her taler vi altså om et meget stort flertal – med den ene hånd fodrer den dybe mistillid med restriktiv og groft diskriminerende lovgivning overfor socialt udsatte, mens de med den anden hånd kaster lidt krummer ud og fodrer de nødlidende med nogle få, isoleret set udmærkede tiltag.

Men det kommer ikke til at virke, hvis der ikke er en grundlæggende, gensidig tillid. Derfor en opfordring til både regeringen og oppositionen: Nedsæt en arbejdsgruppe med solid brugerrepræsentation, som kan udarbejde et forslag til en tillidsreform.

Så vil meget mere lykkes, mange mennesker vil få et bedre liv, og der vil også være penge at spare på nogle af de dyre indsatser på socialområdet.

Poul Struve Nielsen, redaktør