Strik til hjemløse

Hvad får en ung kvinde til at strikke huer til hjemløse? Det ville Hus Forbi-sælger Vivian gerne vide, så hun tog ud og interviewede kvinden bag Hueforbi, Liv Madsen.

På hjemløsedagen på Rådhuspladsen i København medbragte Liv en hel Christania-cykel fyldt med huer til hjemløse. Og de er alle i brug nu i den kolde vinter.

Liv og Vivian deler en fælles passion for strik, kreative idéer – og for at række andre en hjælpende hånd.

Da Liv var fem år, kom en plejefamilie og hentede hende. Her var hun de næste 11 år. I den familie følte hun sig ikke set og forstået. Og hver weekend kom hun hjem til sin mor, som Hun arbejdede som prostitueret hjemme i den lejlighed, hvor hun boede sammen med sin alfons.

– Han bankede hende, mens jeg var der, og jeg var med på værtshus, hvor jeg lå og faldt i søvn under bordene, husker Liv.

Som, voksen kæmpede hun mange år med et voldsomt alkoholforbrug, men med hjælp fra sim kæreste kom, hun ovenpå og fik overskud til at hjælpe andre.

Vivians historie har nogle fælles træk med Livs. Hun syr hygiejnebind til gadens kvinder.

Da Vivian begyndte at sy bind, var det ikke første gang. Hun syede selv sine første menstruationsbind, da hun var ti-11 år. Vivian er vokset op under fattige kår med en mor, der var maniodepressiv og skizofren, og som samtidig havde et heftigt misbrug af alkohol og stoffer.

Som barn boede hun delvist på gaden. Men ideen med bindene fik hun på en hjemløsedag, hvor en kvinde spurgte, om hun kunne få en bind af Vivian. Siden har hun lavet bind, som deles ud ligesom Livs huer.

Læs mere en strik til hjemløse i Hus Forbi i februar.

Foto af Hus Forbi-sælgere med Livs huer på hjemløsedagen: Mette Kramer Kristensen