De hjemløsesglemte march

Michael Valeur var en gang kendt som ’punkdigter’. Nu har han skrevet en roman om en historisk begivenhed, som de færreste kender til: De hjemløses march fra Kjellerup til København i 1928.

Til at starte med var de 300, men da ’de hjemløses tog’ nåede København og Christiansborg Slotsplads den 20. marts 1928, var det vokset til et sted mellem 15.000 og 25.000 mennesker, som havde ét krav til politikerne: De ville have arbejde. Den daværende Venstre-regering havde nemlig lukket kassen i, så der var ingen hjælp at hente, hvis man ikke kunne forsørge sig selv. Det fik især unge nyuddannede svende til at søge landevejene i håb om at finde småjobs undervejs.

– De kæmpede om de samme jobs til lavere og lavere løn. Det var alles kamp mod alle, siger Michael Valeur, som også afslører, at politikerne i samlet flok endte med at tage røven på de hjemløse, og at det formentlig er derfor, marchen er blevet skrevet ud af historiebøgerne.

En uge i efteråret gik han en del af turen selv: Fra Kjellerup til Vejle på fem dage. På den sidste del af turen fik han selskab af et lille hold fra Hus Forbi, deriblandt Flemming Laursen, som er tidligere hjemløs og næstformand i hjemløseorganisationen SAND’s lokalafdeling i Aarhus.

Det er der kommet et interview ud af, og forfatteren fortæller blandt andet om sit eget forhold til hjemløshed. Læs det i Hus Forbi i januar.

Foto fra bogen.