Ansvar og skyld

Min absolutte yndlingssang af Kim Larsen – bortset fra Gasolins samlede værker – er den om Guleroden. Den mand kan jeg bare godt lide. Ham kan jeg genkende.

Han sover i en udtræksseng, mens hans Laila går rundt og siger hårde ting: ‘Fulde stodder, stå dog op. Hvad med at få dig et job’. Det er hårdt, så han står tidligt op og får en bajer eller to med en skraldemand. Så får han en tjald og bliver temmelig skæv, og Laila kommer forbi og lover ham tæv.

Guleroden er et udsat menneske, som bærer på en dyb smerte. Derfor er det nok også en stærk øl, han får med skraldemanden, og tjalden og den skæve tilstand er simpelthen nødvendig selvmedicinering for at holde livet ud. Sangen er fra Larsens første, ‘Værsgo’, fra 1973.

Det er 23 år før, Guleroden kunne have fået en legal og harmløs måde at tjene lidt ekstra til at finansiere bajerne og tjalden, nemlig ved at sælge Hus Forbi. Vi begyndte først at udkomme i 1996, så lidt kriminalitet har nok været nødvendig for at finansiere hans forbrug. Systemet vil nok være enig med Laila i, at han bare kan stå op og få sig et job. Jeg kan i hvert fald forestille mig politikere anno 2018, der ville have sagt til ham: ‘Det er din egen skyld’.

For Guleroden er sådan en mand, der typisk pådrager sig skyld.

Skyld er én ting. Ansvar noget andet. I en kronik i dagbladet Politiken skriver lektor ved CBS Camilla Sløk om sin forskning i ansvar og skyld i ledelse. Hun har fundet ud af, at ledere opfatter ansvar som noget positivt og skyld som noget negativt. Hun havde så forventet, at lederne, altså dem med de høje lønninger og det store ansvar i danske virksomheder, ville opfatte ansvar og skyld som noget sammenhængende.

Men nej. De, som får pengene for at tage ansvar, mener ikke, at skyld er et ord, man kan anvende i forhold til ledelse. Og det er jo sådan set meget smart af samfundets ledende skikkelser, at de er lykkedes med at få adskilt de to ting. For der er den forskel på ansvar og skyld, at ansvar belønnes, mens skyld straffes.

En mand som Guleroden vil nok bruge en god del af sin tid på at sidde inde. Det kunne være på grund af togbøder alene, hvis han får lyst til at se andet af Danmark end det gamle Christianshavn, hvor jeg ser ham for mig.

Tre måneder i spjældet fik en hjemløs for at køre ‘på røven’ for et par år siden. Samfundet opfatter det helt anderledes, hvis du – bare som et tænkt eksempel – er direktør og har haft ansvaret for en bank, som har hjulpet meget rige kriminelle til at hvidvaske et meget stort beløb ved ikke at have haft styr på pengestrømme for 1.500 milliarder kroner bare for at slynge et tal ud. Så har du jo netop haft et ansvar. Og ansvar belønnes, og så skal du da have lov at forlade banken med en belønning, lad os sige 13-14 millioner kroner – bare for at slynge et tal ud.

Måske vi i samfundet helt skulle afskaffe skyld som begreb og sige, at Guleroden har ansvar for at skaffe sig til sin bajer og sin tjald. Så behøver han ikke føle skyld, og han kan bedre lytte, når han spiller billard, og keglerne hvisker til ham: ‘Tag den lidt med ro, et minut eller to’. I dag behøver han heller ikke stjæle for at skaffe øl og tjald. Han har Hus Forbi.

Men med den husleje, han skal betale for en bolig på Christianshavn i dag, kommer han dog nok til at melde hus  forbi med hensyn til et sted at være med Laila og udtrækssengen. Og det er noget skidt, for hvis man sover på gaden, kan man få skylden for, at nogle politikere synes, det skaber utryghed. 750 kroner fik en hjemløs i bøde for at sove på gaden. Den eneste chance, han har for at tage ansvaret for sin egen boligsituation, er at skaffe et skib og lægge for svaj i Pirathavnen langs med Refshalevej.

Mette Kramer Kristensen har fotograferet mindegraffitien for Kim Larsen, som skrev sangen om Guleroden.

Poul Struve Nielsen, redaktør