Kastebold mellem kommune og jonglører i absurd beskæftigelsescirkus

 

Ifølge DR Nyheder har Lollands Kommune indsamlet syv konkrete eksempler, hvor man mener at kunne bevise, at blandt andet kommunerne Køge, Ballerup, København, Slagelse og Gentofte aktivt har arbejdet for at lempe egn socialt udsatte borgere af sted til Lolland.

Det må der simpelthen sættes en stopper for, hvis det passer, at kommuner aktivt prøver at sende dyre borgere, som ikke kan forsørge sig selv, til andre kommuner bare for at slippe for udgiften. Hvis et menneske selv ønsker at flytte, er det noget andet. Men det må ikke være sådan, at en kommune behandler sine mest udsatte borgere så dårligt, at de tager flugten, og andre kommuner kommer til at stå med regningen.

En hjemløs skal ikke være tvunget til at flytte fra en kommune i hovedstadsområdet til Lolland eller Guldborgsund, fordi vedkommende kun har råd til en bolig der.

En syg og arbejdsløs skal heller ikke være tvunget til at flytte fra København, fordi København ser bort fra lægelige vurderinger og sender folk i det ene afklaringsforløb efter det andet i stedet for at hjælpe vedkommende med at få et fleksjob.

Og når en borger modtager en behandlingsdom i enkeltmandstilbud, som man kan læse om på side seks, så bør staten betale. To kommuner skal ikke slås om en regning på 16 millioner for en borger. Når der falder en dom om en anbringelse, må staten tage over. Anbringelser må ikke forveksles med ophold. De to ting har intet med hinanden at gøre.

Københavns jobcentre tager i øvrigt nok prisen i total absurd og unødvendig kontrol. Som det fremgår af artiklen på side ti i denne måneds Hus Forbi (skynd dig at finde en sælger og køb den, hvis du ikke nar den), så fører de kontrol med beboerne i Plejekollektivet på Sundholm. Der er tale om mennesker, som har det så dårligt, psykisk eller somatisk eller begge dele, og er kommet så langt ud i deres misbrug, at man ikke har nogen forventning om, at de slipper af med det. Giv dem dog førtidspensioner og lad dem være i fred.

Beskæftigelsesforvaltningen i København har heller ikke været bekymret over at sende en hjemløs, som har sine ejendele i en Christianiacykel, i aktivering. Det er ellers meningen, at myndighederne skal arbejde ud fra princippet ‘housing first’ – skaf dog først folk en bolig og hjælp med deres øvrige problemer. Og når de er klaret, begynd så at overveje forholdet til arbejdsmarkedet.

Kommunerne er gået i selvsving, og mange mennesker betaler en høj pris for det, fordi de bliver ofre for de dårlige og groteske beslutninger. Det er på tide at ændre på reglerne. Socialrådgiver Puk Sabber har ret, når hun siger i en af artiklerne, der starter på side 14 i denne måneds Hus Forbi (hvis du ikke har den, er det på tide at finde en sælger), at socialpolitikken ikke eksisterer mere. Man ser alt fra et beskæftigelsessyn.

Socialministeren og beskæftigelsesministeren bør samarbejde om at få gjort op med jobcenter-tyranniet og al den underlige kontrol for kontrollens skyld. Kom nu i gang med at give folk den hjælp, de har behov for, i stedet for at udsætte dem for en umenneskelig behandling, som bare gør deres problemer større.

Poul Struve Nielsen, redaktør