Lovgivningen er ikke tænkt sammen

Det er valgår. Hus Forbi markerer det ved at fokusere på nogle de danske kommuner og deres indsats overfor hjemløse. Sammen med repræsentanter fra de hjemløses organisation, SAND, deler nogle af sælger mellem en og fem Mus ud til kommunerne. En Mus Forbi er for den mangelfulde præstation, fem er for det fremragende sociale. Og vi spørger politikerne.

I februar interviewer en hjemløsejournalist socialborgmester Jesper Christensen (S) fra København, som fik tre Mus Forbi.

 

 

Interview: Hus Forbi-sælger Simon Nielsen

tekst: Peter Andersen

foto: Mette Kramer Kristensen

 

 

Forsorgshjem er dyre i drift, og mange af dem er i dårlig stand. Hvorfor bruger I så mange ressourcer på dem?

– Det er rigtigt, det er dyrt. Jeg er glad for, at vi har fået renoveret nogle af institutionerne. Jeg besøgte herberget på Gl. Køge Landevej inden renoveringen, og det var ikke noget at prale af. Det er en balance, for de skal have en kvalitet, så det er til at være der, men det er så heller ikke et sted, man skal være resten af livet.

Men det ville være synd at sige, at det samlet set er prangende. Har I gjort nok for at skaffe flere billige boliger?

– Nej, vi har jo ikke gjort nok, eller man kan sige, at der samlet ikke er gjort nok. På den anden side er der nok ingen, der har gjort mere end os. Mange vil gerne bo i København, og der er et kæmpepres på boligpriser og grundpriser. Vi gør noget, og jeg synes, de almene boligforeninger spiller godt med. Der er sat penge af til 6.500 nye boliger, og ti procent af dem vil blive små og billige. Men vi er langt fra i mål.

Kunne man ikke gøre noget mere for kollektiver?

– Vi har sat ind på at lave flere deleboliger, fordi mange af de boliger, vi kan anvise til, er for dyre. Vi har ikke haft så meget held med deleboliger i forhold til socialt udsatte, men vi vil prøve nogle nye modeller i forhold til et frikommuneforsøg, vi er med i. Der har vi også bedt om lov til at give boligstøtte midlertidigt, hvilket vi ikke må i dag, hvis der er usikkerhed om beboernes indkomst.

De unge hjemløses møde med kommunen, er det godt nok?

– Nej, det er det ikke. Derfor prøver vi også at lave vores ungeprojekt om. Vi ved godt, at nogle ikke befinder sig godt i det store maskineri, de slår sig på det

og bliver sanktioneret. Så vi vil flytte sagsbehandlingen ud, hvor de unge er, som vi har gjort med Hjemløseenheden. Men den store skranke skal også være imødekommende.

Hvor synes du, det er gået fremad i din tid som socialborgmester?

– Faktisk når vi snakker om at have fokus på borgeren, være inddragende og lyttende. Det har jeg rigtig gerne villet sætte fokus på. Så er jeg glad for, at vi har fået halveret antallet af udsættelser, for vi gør, hvad vi kan for de hjemløse, men vi skulle også gerne prøve at undgå, at der bliver flere. Mange unge har været anbragt, mange har diagnoser, og vi skal kunne håndtere overgangen fra institution til uddannelse. Vi er godt på vej, men ikke i mål.

Hvad er ambitionerne, hvis du får fire år mere?

– At hjemløsekurven ikke bare flader ud, men at vi reelt får den knækket. Og det tror jeg godt, vi kan. Sikkerhedsnettet er der i Danmark, men man kan ryge igennem, og det er et bredt ansvar. Det ender her hos os, men vi skal spille sammen med hospitaler og beskæftigelsesforvaltningen.

Hvad hjælper det, at I gør en stor indsats, hvis de sanktionerer ovre i Beskæftigelsesforvaltningen, så de unge mister deres indtægt?

– Præcis. At tage ydelsen fra folk er en alvorlig handling. Det er ikke for at løbe fra ansvaret, men jeg synes, at lovgiverne også har et stort ansvar. Der er rigtig mange steder, hvor loven er meget sektoropdelt – det er ikke tænkt sammen. Loven er lavet for de 90 procent, som har styr på det, men er noget af en opgave for de borgere, der har det svært.