Arbejde til de syge

Det er altså et skidt samfund, der tvinger syge ud at arbejde, hvis de ikke vil sættes på gaden, siger Gorm Christiansen. Han er sygemeldt efter en hjerteoperation, men blev sat på integrationsydelse.
For ikke at blive hjemløs er han tvunget til at arbejde, selvom hjertet måske ikke holder. Han har i de sidste par år forsøgt sig med nogle småjobs, som har afsløret, at hjertet endnu ikke fungerer, som det skal. Og i maj kom brevet fra Aalborg Kommune om, at han fra den første juli ville blive sat på integrationsydelse, som er næsten 5.000 kroner lavere end kontanthjælpen.
Fra 2005 til 2012 arbejdede han i Norge, og efter de nye regler har man kun ret til kontanthjælp, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de sidste otte år.
Da han fik diagnosen på sin hjertesygdom, troede de på sygehuset ikke på, at Gorm er tidligere landsholdsspiller I ishockey. Men det er han også. Nu har han – mod lægernes råd – taget et job for at bevare sin bolig. Foto: Michael Bo Rasmussen.
Læs mere i Hus Forbi i september.